Spilleregler

Dette skægge og skøre familiespil kan spilles af 3 til 8 deltagere i alderen fra ca. 8 år og opefter. Chancen for at vinde er lige stor, hvad enten du er barn eller voksen.

Spillerne bevæger sine brikker fra ”START” på den ene side af brillen på spillepladen til ”MÅL” på den anden side. Den der først når ”Mål” feltet har naturligvis vundet.

NB! Du bestemmer selv, om du går højre eller venstre om hvert ”brilleglas” på spillepladen.

 

FORBEREDELSE

♦ Pladen foldes ud og lægges på bordet.

♦ Pilen sættes fast til hjulet på spillepladen.

♦ Hver spiller vælger en brik i form af de 8 små skæg.

♦ Det medfølgende sæt SKÆG OG SKØRE BRILLER lægges klar.

♦ De 5 typer opgavekort lægges i 5 bunker på spillepladen.

NB! Bland hver kategori grundigt.

♦ Terningen findes frem.

♦ Papir og de 2 blyanter lægges klar.

♦ Slå med terningen om, hvem der starter.

 

SÅDAN SPILLES SKÆG & SKØRE BRILLER

Start med at dreje pilen på hjulet for at få din opgave. På hjulet er der 6 felter med følgende betydning:

 

GÅDER

Hvis du lander på dette felt, skal én af de andre spillere trække et ”Gåde” kort og læse det op for dig. Hvis du kan svare på gåden, må du slå med terningen og rykke det antal felter som øjnene viser.

 

SKÆG & SKØRE BRILLER 

Hvis du lander på dette felt, skal du tage SKÆG OG SKØRE BRILLER på og må ikke slå med terningen – Øv! Du skal beholde dem på, indtil en anden spiller er så ”heldig” at vinde retten til dem.

 

KLOGE ÅGE

Hvis du lander på dette felt, skal én af de andre spillere trække et ”Kloge Åge” kort og læse det op for dig. Du vælger selv, om du vil svare på nr. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6, inden det læses op. Spørgsmålene har samme sværhedsgrad.

Hvis du kan svare på spørgsmålet, må du slå med terningen og rykke det antal felter som øjnene viser. 

 

HUSK! Der er to sværhedsgrader. Børne- og voksenspørgsmål.

 

DUELLEN

I duellen skal du og en modspiller duellere mod hinanden i forskellige sjove konkurrencer. Du skal altid duellere mod den modspiller, der er længst bagud i spillet. Hvis du selv ligger sidst, skal du vælge den næstsidste modspiller. De to duellerende spillere gør sig klar, hvorefter en tredje spiller trækker et ”Duel” kort og læser det op.Det er vigtigt, at modstanderen vælges, inden kortet trækkes og læses op. I nogle dueller skal de to spillere udføre duellen på samme tid, og i nogle dueller gælder det om at være den hurtigste. Så vær klar, når kortet bliver læst op. Den der vinder duellen må slå med terningen og rykke det antal felter som øjnene viser. Vinderen af duellen afgøres af de andre spillere. Hvis én af spillerne i duellen har SKÆG OG SKØRE BRILLER på, skal vedkommende beholde dem på under duellen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GØR DET, HVIS DU TØR DET 

Hvis du lander på dette felt, skal én af de andre spillere trække et ”Gør det, hvis du tør det” kort og læse det op for dig. Hvis du tør at udføre udfordringen, må du slå med terningen og rykke det antal felter som øjnene viser.

Hvis du ikke tør prøve, skal du rykke 3 felter tilbage.

Man har fuldført sin opgave, hvis man prøver og gør sit bedste. 

 

HUSK! Det skal være sjovt – ikke perfekt.

 

RYK 1 FELT FREM 

Du skal rykke 1 felt frem og ikke udføre opgaver eller slå med terningen.

 

FELTER

På spillepladen er der 3 typer af felter:

 

Tekst felter 

– Du gør, hvad der står på feltet.

 

SKÆG & SKØRE BRILLER felter

– Du skal tage SKÆG OG SKØRE BRILLER på.

 

Tomme felter

– Tag det helt roligt, her sker der ingenting.

 

NB! Flere spillere kan godt stå på samme felt. 

 

SPILLET INDEHOLDER

♦ 1 spilleplade

♦ 8 spillebrikker

♦ 1 par SKÆG OG SKØRE BRILLER 

♦ 1 drejepil

♦ 1 terning

♦ 1 papirblok, 2 blyanter

♦ 50 kort – Kloge Åge, børn (300 spørgsmål)

♦ 50 kort – Kloge Åge, voksen (300 spørgsmål)

♦ 100 kort – Gåder

♦ 100 kort – Duellen

♦ 100 kort – Gør det, hvis du tør det 

 

RIGTIG GOD FORNØJELSE!!!